Kan du lide at quizze? Og har du en makker, som du gerne vil quizze sammen med? Så er det nu I har chancen! Metronome søger deltagere til den nye sæson af Jo færre jo bedre, hvor I kan få testet jeres paratviden i et bredt felt af kategorier. I melder jer til som et par, så tag fat i din kollega, veninde, fodboldven, studiekammerat, kæreste, mor, søster, farfar eller hvem du gerne vil quizze sammen med. Tænk over at tilmelde dig sammen med en, som har andre yndlings-kategorier end dig, så I er optimalt dækket ind. 🙂 VI OPFORDRER ALLE TIL AT SØGE- uanset alder, køn, uddannelse, etnisk bagrund, geografisk bopæl eller eventuelt handicap. Hvis I bliver valgt ud til casting foregår det i København eller Århus uge 8 og 9. I skal afsætte ca. en time i alt. Optagelserne finder sted i København i uge 17 og 18. Udfyld ansøgningsskema her - det er vigtigt, vi får oplysninger på jer begge. Inden I klikker videre, skal I have minimum ét billede klar af jer hver især, til brug i ansøgningen. I skal også vedhæfte en lille video, hvor I præsenterer hvem I er, og hvorfor I skal være med i Jo færre jo bedre. Hvis ikke I har mulighed for at lave videoen sammen, så er det ok med en video med en af jer, eller to små videoer af jer hver for sig. Hav videoen klar på jeres computer, inden i klikker videre, så den er lige til at uploade. Vi skal have jeres ansøgning senest søndag den 29. januar 2023. Vi glæder os meget til at høre fra jer! Mange hilsner Paula og Heidi Castingafdelingen Metronome
Hvis har du mulighed for at vedhæfte en lille video, hvor I kort præsenterer jer selv og fortæller hvorfor I skal være med i Jo færre jo bedre, så er du meget velkommen til den. (varighed ca. et minuts tid) - hvis I ikke har mulighed for at lave en video sammen, så ok med to videoer - en fra jer hver. Ellers bare en video fra én af jer. - Men det er ikke obligatorisk. (Upload enten en fil eller indsæt link til en video)
Indsend jeres ansøgning ved at trykke "Indsend ansøgning" nedenfor. Hvis I bliver indkaldt til casting på Jo færre jo bedre, foregår det i uge 8 ig 9 i København og Århus. Hvis I bliver indkaldt til casting, skal I afsætte ca.1 time i alt, og I vil få tilsendt et link med info, samt med mulighed for at vælge en dag og en tid, en af de ovennævnte uger. Hvis I går videre fra casting og skal være med i program, får I besked derom i uge 12 og vi optager i vores studie i København i ugerne 17 og 18, hvor I skal afsætte en halv dag. Hvis der er nogle dage i ugerne 17 og 18 hvor I er absolut forhindret, noterer vi det når vi ses til casting. Præcise datoer for casting og for evt. optagelse følger, hvis I bliver indkaldt til casting. Vi indkalder til casting i uge 5. Så hvis I ikke har hørt noget inden 3. februar 2023, er I desværre ikke gået videre til casting. Vi dækker ikke transport i forbindelse med casting. Bedste hilsner og tak for jeres ansøgning. Paula og Heidi Castingafdelingen Metronome