DR søger deltagere i alle aldre, fra hele landet og alle sportsgrene til en konkurrence til et nyt tv-program på DR, hvor man dyster i en række sjove udfordringer.
Bemærk: I ansøger parvis (fra samme klub og samme sportsgren).Hvis I kommer med i programmet, kæmper I individuelt for at vinde penge til jeres klub/forening.
Det bliver den vildeste konkurrence, hvor du og en makker får en unik mulighed for at blive udfordret på vidt forskellige måder og give noget tilbage til det fællesskab, I er en del af. Ud over æren og oplevelsen er der en pengepræmie på 150.000 kr. på spil til jeres klub/forening. Så er du og en makker klar til at repræsentere jeres klub/forening i en sjov og anderledes tv-oplevelse, så vil vi meget gerne høre fra jer.
Nedenfor har vi brug for lidt mere info om jer, så vi vil bede jer om at svare så udførligt som muligt for jer begge.
Vedhæft gerne en lille video (obs! ikke obligatorisk), hvor I kort præsenterer jer selv og fortæller, hvorfor I skal være med i programmet (ca. 1 min). Hvis I ikke har mulighed for at lave en video sammen, så er det ok med to videoer - en fra jer hver. Og ellers bare en video fra én af jer. (Upload enten en fil eller indsæt link til en video)
Indsend jeres ansøgning ved at trykke "Indsend ansøgning" nedenfor. Hvis I bliver indkaldt til casting, foregår det i uge 24, 32 og 33 - både på Sjælland og i Jylland. Til castingen skal I afsætte ca. 1 time i alt, og I vil få tilsendt et link med information samt mulighed for at vælge en dag og et tidspunkt i en af de ovennævnte uger. Hvis I går videre fra casting og skal være med i programmet, får I besked derom i uge 34, og vi optager i ugerne 38-41. Præcise datoer for casting og eventuelle optagelser følger, hvis I bliver indkaldt. Vi indkalder til casting løbende. Hvis I ikke har hørt noget inden d. 14. august 2026, er I desværre ikke gået videre. Vi dækker ikke transport i forbindelse med casting. Bedste hilsner - og tak for jeres ansøgning😊 Castingafdelingen Metronome Productions